glaskugle foran skærmen med data

Master Data & Datakvalitet

Mange virksomheder har separate applikationer og systemer til bl.a. ERP, HR og CRM. Data kan gemmes i mange forskellige versioner, og vedligeholdelse sker oftest i siloer, hvor data fragmenteres, duplikeres og forældes. Når dette sker, bliver det svært at besvare selv de mest grundlæggende spørgsmål, for dataelementerne betyder ikke det samme på tværs af systemerne.

I vil gerne kende svarene på helt basale spørgsmål, såsom ”hvem er vores mest rentable kunder?”, ”hvilke produkter tjener vi mest på?” og ”hvor mange medarbejdere har vi?”

For at få korrekte svar, som skaber reel indsigt, skal I opsætte en proces for understøttelse af Master Data. Master Data er egentlig en forretningsdisciplin. Forretningen skal nemlig definere, hvordan virksomhedens forskellige aktiviteter skal kunne ses og måles. Herefter sætter I et system op, som kan vedligeholde, opdatere og rense Master Data løbende, så de hele tiden er i sync med den forretning, I ønsker at køre.

BITEQ kan hjælpe dig og din virksomhed med at få lavet en grundig analyse, vurdere modenheden og bygge et roadmap, så I får lavet det vigtigste først.